Flugtskydningens Historie

Som så mange andre sportsgrene er flugtskydningen, eller skydning til bevægelige mål, startet af det bedre borgerskab i ren og skær kedsomhed. I de tidligere tider d.v.s.1880 -1890 brugte man levende duer eller glaskugler eller sodfyldte dåser til denne form for træning.

Allerede den 29 marts 1898 blev Dansk Flugtskydnings Forening stiftet og herefter blev der her i Danmark skudt flugtskydning i organiseret form. Dog var man allerede da gået over til en decideret ”lerdue” som vi kender den i dag. Denne opfindelse blev gjort fordi, at nok var det de rige, der havde råd til denne sport, men glaskugler fyldt med fjer er dyre og besværlige at lave, endvidere har lerduen en bedre flugt i luften. Lerduen er i øvrigt opfundet af en amerikaner ved navn Ligowsky.

Den 28 januar 1922 blev Dansk Flugtskydningsunion stiftet af 10 foreninger fra hele landet, Roskilde, Vemmetofte, Lolland-Falster, Fyn, Aalborg, Aarhus, Horsens, Vejle og Herning samt Dansk Flugtskydnings Forening med det formål, at samle al lerdueskydning. Samtidigt indledtes et samarbejde med de 2 Jagtforeninger, Dansk Jagtforening og Landsjagtforeningen af 1923.

Først i 30erne begyndte flugtskydningen at tage fart idet begge de 2 jagtforeninger fik såvel lokalforeninger som kredse til at optage lerdueskydning på programmet.

I 1939 anslås der at være brugt ca. 1 million dansk producerede patroner foruden importerede fra udlandet. Dansk Flugtskydningsforening havde ca. 40 medlemmer og brugte ca. 40.000 patroner hvilket betød, at de var blandt de førende i Europa, hvorimod man anslog det normale årsforbrug til ca. 250 stk. Da man allerede dengang var klar over anskydningsproblematikken kunne foreningerne få tilskud til patroner gennem Flugtskydningscentralen, som hørte under Jagtfonden men administreredes af de to Jagtforeninger. Dengang kostede en lerdue ca. 5 øre og det tilskud, der kunne opnås, var ca. 2 øre. Det lyder ikke af meget men efter datidens forhold var det mange penge. Der kunne maksimalt ydes tilskud til 250 lerduer pr. skytte. Der blev i 1936 ydet tilskud til 279.000 lerduer og i 1939 til 495.000, så det var noget der battede.

Fra sidst i 30erne og til krigens slutning var lerdueskydningen i Danmark på vågeblus, men både i 40-41 og i 43 var der nogle brave gutter, som trodsede den Tyske besættelsesmagt og afholdt Danmarksmesterskaber i både Trap og Skeet.

Skeetskydningen kom til Europa i 1935 hvor den første bane blev anlagt i Hamborg Altona og kort tid efter blev der her i Danmark anlagt 2 baner, en på Rugård Gods ved Odense af Grev Scheel og en på Hærens Krudtværk i Frederiksværk.

Det vil sige at vi efter krigen havde 3 hoveddiscipliner i lerdueskydning, jagtskydning, skeet og trap, dengang også kaldet International skydning. Trap eller OL Trap, som vi siger i dag, har i øvrigt været på det Olympiske program siden 1896.

Dansk Skytte Union blev oprettet i 1913, og er den organisation, der varetager sportsskydningens interesser i Danmark. Under Dansk Skytte Union hører Dansk Flugtskydnings Forbund, som blev stiftet i 1953 som afløser for Dansk Flugtskydningsunion. D.F.F. har i dag ca. 130 medlemsforeninger med tilsammen ca. 17.000 medlemmer, ca. 30% af alle sportsskytter i Danmark.

Lerdueskydning, som vi kender den i KFK, hører organisatorisk under Dansk Flugtskydnings Forbund som igen hører under Dansk Skytte Union under Dansk Idrætsforbund og Danmarks Olympisk Komite og igen derigennem under ISSF og IOC.

Jagtskydning, som er den mest udbredte form i Danmark, blev i 20erne opfundet af Clod Hansen til jægerne for at de kunne dygtiggøre sig i de 4 grundskud, som anvendes til alt skydning. Clod Hansens tanke var at Jagtskydningen i lige så høj grad skal føre til bedre våbenbetjening som til bedre træfprocent, og det må vi sige at den stadig opfylder. Jagtskydning er en ren Dansk disciplin selvom der for en del år siden blev gjort et forsøg på at indføre den i de andre Nordiske lande. Det lykkedes næsten i Finland, men der blev den efter nogle år slået ud af Nordisk Trap.

Ol Trap er den ældste disciplin, da den som før nævnt har været på det Olympiske program siden 1896. OL Trappen blev indtil 1947 varetaget af det forbund, der hedder FITASC og i 1949 i Buenos Airos blev det første WM under UIT/ISSF afholdt. Det vil nok komme som en overraskelse for de fleste, at det også er den disciplin hvori Danmark har høstet de største triumfer gennem tiderne. Her skal blot nævnes nogle få:

1926 Nordisk Mesterskab Hold Guld

1927 Europamesterskaberne Hold Guld

1928 Nordisk Mesterskab Indv. Guld ved Sagfører H.O. Jacobsen

1928 Nordisk Mesterskab Indv. Bronze ved Lensgreve Bernstorff

1928 Nordisk Mesterskab Hold Guld

1931 Nordisk Mesterskab Indv. Guld ved Direktør H. Houmann

1931 Nordisk Mesterskab Hold Guld

1931 Europamesterskaberne Guld ved Direktør H. Houmann

1933 Europamesterskaberne Hold Sølv

1933 Verdensmesterskaberne Hold Sølv

Efter krigen huserede den Danske skytte Skovfoged Evald Christensen på de Europæiske baner. Evald er nok den bedste danske skytte, der nogen sinde har været. Han havde dog ikke midlerne til det helt store, men med gode venners hjælp kom han langt. Et af de fineste resultater efter min mening var i 1954 til en Invitationsturnering i Bukarest, hvor Evald af de 200 duer ramte 97 på førstedagen og alle 100 på andendagen, det rakte til en 4. plads. Det fantastiske var, at han skød med en gammel Bühag Suhl side/side. På samme bane vandt han til Europamesterskaberne sølv i 1955. Efter de Danske trapskytter i nogle år holdt sig pænt tilbage, fik vi i 1985 igen en Europamester, denne gang Poul Jacobsen, der i Antibes skød 197.

Skeet hørte fra starten til i det forbund, der hedder FITASC og som også er det forbund, hvor man skyder til levende duer, men i 50’erne blev Skeet flyttet sammen med de andre sportsdiscipliner i det vi i dag kender som ISSF. Dette ikke mindst fordi Fyrstinde Grace Kelly fra Monaco kæmpede en brav kamp for at få skydning til levende duer gjort forbudt og i en revision af FITASC blev Skeet overført til ISSF på den betingelse, at ISSF skytter ikke må deltage i disse usmagelige konkurrencer, som stadig finder sted. Alt dette betød ,at Skeet var med til WM første gang i 1958 i Moskva og til OL for første gang i 1968. Her i Danmark blev Skeet vel modtaget fra starten idet banen var let at bygge og optager mindre plads end jagtbanen. Ligeledes er der på Skeet større variation med de 2 tårne og de 8 standpladser. Udbredelsen af Skeet her i landet blev også større da Forsvaret fulgte det amerikanske eksempel med at lade piloterne træne på Skeetbanen for at lære princippet om foranhold. Dette betød at der på eller i forbindelse med alle danske flyverpladser var en Skeetbane og allerede i 50erne begyndte forsvaret at lade civile bruge deres baner til gavn for Skeetens udbredelse. I starten af 60’erne var der en mand ved navn O.W.Folting som tog sagerne i egen hånd ved mere eller mindre at håndplukke det danske landshold i Skeet ved måske ikke at udtage de bedste hjemlige skytter, men derimod at udtage dem, som han troede kunne klare sig bedst ved store stævner i udlandet. Ligeledes inviterede han skytter med til stævner rundt omkring i Europa for at dygtiggøre dem, i de fleste tilfælde på O.W.’s regning. Denne hårde satsning af O.W.Folting resulterede i, at Danmark vandt bronze for hold ved WM i Bologna i 1967, og denne medalje blev startskuddet til de næste mange års succes for dansk skeetskydning.

Når jeg nu skal beskrive nogle af de fornemme danske Skeetresultater, er det meget svært, da der er ufattelig mange. En af de sjove var allerede i 1968 hvor EM blev afholdt i Namur i Belgien og da der alligevel skulle køres i bil kunne man ligeså godt skyde Kielerwoche undervejs med det resultat at Ernst Petersen vandt med 199 af 200. Det resultat satte forventningerne ekstra højt til Namur, men Ernst måtte nøjes med en fornem 6. plads og holdet vandt igen bronze. Det der havde størst betydning var de 199 fordi det beviste, at det de danske skeetskytter gjorde var det rigtige, nemlig en benhårde elitesatsning takket være O.W.Folting, som i øvrigt var formand for KFK i mange år.

Danmark har vundet så mange holdmedaljer i skeet, at det vil føre for vidt at nævne dem alle, men en enkelt skal med nemlig EM 1976 Brno i Tjekkoslovakiet hvor Danmark vandt Guld med 390 af 400(WR), et resultat vi gerne ser igen her i 2003 da EM i år er henlagt til disse skønne baner i Brno.

Individuelt har de Danske skytter markeret sig utroligt fornemt ved mange mesterskaber. I gamle dage var det skytter som Karl Eigil Petersen, Benny Jensen, P.V. Steffensen og Ernst Petersen. Jeg vil tro at Ernst Petersen er historiens bedste holdskytte da han altid havde, eller næsten altid havde fuldt hus, det enten det var til 100 duer eller 150 duer. Desværre gjorde nerverne derefter sit indtog og Ernst måtte i de sidste runder se nogle enkelte lerduer flyve videre, hvorefter han havnede uden for medaljerne. Jeg tror, at vi er mange som havde undt Ernst Petersen en individuel medalje i hans tid på det danske landshold. Dernæst har vi en skytte, som vi her i KFK kender særdeles godt, nemlig Hans Kjeld Rasmussen. Kjeld startede sin karriere som ganske ung i KFK hvor hans far var banemester i den tid hvor banerne var hvor Bella Centret er nu. Føromtalte O.W.Folting så straks, at der var krummer i knægten hvorefter han stillede patroner og duer til rådighed for Kjeld. I 1970 ved EM i Bukarest vandt Kjeld således sølv i juniorrækken ved at skyde 145 af 150 og denne medalje var den første i en meget stor idrætskarriere. Kjeld Rasmussen har 3 store præstationer, som jeg vil nævne:

1973 EM Torino i Italien. Kjeld var stadig juniorskytte, men ville kun med hvis han kunne skyde som senior, han gad ikke kun skyde til 150 duer. Han levede op til forventningerne ved at skyde 199 af 200 hvilket betød sølv efter russeren Zhgentis, som skød alle 200. Samme år blev Kjeld nr. 4 ved WM i Australien

1975 EM Wien Østrig. Kjeld havde i 73 set hvad der skulle til, for han skød alle 200, og det gjorde Polakken Gawlikowski også, hvilket betød omskydning om guld og sølv, Kjeld fortsatte hvor han slap og skød igen fuldt hus, polakken måtte af med en enkelt, men 225 af 225 må siges at være en værdig vinder.

1980 OL Moskva. Igen var Kjeld del i en gyser, idet der var 3 mand på 196, Castrillo fra Cuba, Carlsson Sverige og Kjeld Rasmussen. Som sædvanlig viste Kjeld formidabel styrke ved at vinde omskydningen over 2 serier for at få guldmedaljen i hus. Kjeld Rasmussen er en af de bedste skeetskytter, der har været, og det kunne være sjovt hvis Dryke USA og Falco Italien havde været med på den tid, så er jeg sikker på, at vi havde oplevet nogle drabelige kampe om medaljerne.

Den næste store skeetskytte, jeg vil nævne, er Ole Justesen som man så første gang i 1969. Allerede i 70 var Ole med til WM i Arizona USA. Sidste gang Ole Justesen var på landsholdet var til OL i Barcelona i 1992, en meget lang og flot karriere. Her et par af Oles resultater:

1979 blev Oles år, idet både EM og WM blev afholdt i Montecatini i Italien på de skønne baner, hvor vi havde været så tit. Således vandt Ole sølv ved EM efter Rosetti Frankrig, og kronen på værket kom til WM, hvor han skød lige op med Carlsson fra Sverige og kom i omskydning om guld og sølv. Ole Justesen trak det længste strå ved at skyde endnu en 25er, 198+25 må siges at være et værdigt resultat.

1990 markerede Ole Justesen sig igen ved at vinde World Cuppen i Suhl Tyskland med endnu et fornemt resultat, nemlig 198 plus 25 i finalen. I øvrigt en finale, hvor Harald Jensen Norge trådte ind på den Internationale arena for første gang ved at blive nr. 4.

En anden af de ”gamle” er Benny Seiffert fra Næstved, som i 1977 blev Verdensmester ved i Antibes Frankrig at skyde 196 til guld foran Roberti fra Argentina.

1993 til WM i Barcelona i Spanien slog Karsten Krogner endelig til ved at vinde bronze med 122+25(DR+NR). Karsten var med første gang som junior, kun 14 år gammel, i 1976 til et stævne i Montecatini i Italien og har utallige gange været lige ved og næsten, og endelig i 93 blev det så, i øvrigt vandt holdet sølv. Holdet var Karsten, Ole R. Rasmussen og Frank Nielsen. Frank blev nr. 7 også med 122. Ærgerligt at der ikke var 2 danske skytter i finalen.

Ole R. Rasmussen dukkede op i 1979 til DM i Bogense, hvor han placerede sig som nr. 3 med 191, og efter det må man sige, at Ole fik smag for at stå på skammelen, og her i 2003, snart 25 år efter, er han still going strong. Ole har deltaget ved 4 Olympiske Lege, 1984-88-92-96, hvilket i sig selv er en meget stor præstation set med danske øjne.

1981 til WM Tucumann i Argentina blev Ole nr. 4 med 194 træffere.

1983 EM Bukarest blev Ole nr. 3 med 196 efter omskydning med Meccoci Italien, som vandt sølv.

1984 til Pre Olympic Games i Los Angeles blev Ole 2er efter Dryke USA med hhv. 197 og 196, og noget tydede på, at Ole og Matt Dryke allerede i foråret 84 aftalte hvordan den Olympiske kage skulle skæres senere på året, for ved de Olympiske Lege 84 blev rækkefølgen den samme med guld til Matt Dryke USA og sølv til Ole Riber. Ole måtte dog i omskydning med Schribani Italien før medaljerne kunne fordeles.

1988 til World Cup i Bologna i Italien brillierede Ole ved at skyde 200 straight + 24 i finalen til 224 totalt. (WR)

1993 til EM i Brno Tjekkiet blev Ole 3er efter Harald Jensen og Pål Krogenes Norge. Samme år var Ole på sølvholdet fra WM i Barcelona.

1996 til OL i Atlanta var Ole igen med helt fremme. Ole blev nr. 4, men denne gang ved at tabe en omskydning, denne gang til Benelli Italien.

Ud over de her nævnte, har de danske skeetskytter gennem årene vundet utallige holdmedaljer og andre flotte individuelle placeringer fra større stævner rundt om i verden.

Den sidste nye disciplin vi har fået her i Danmark er Sporting. Den er så ny, at vi dårligt har fundet ud af hvordan vi griber den an. Sporting som konkurrence blev i England skudt første gang i 1925 som en konkurrence for jægere, idet at alle lerduernes flyvemåde skal illustrere flugtretningen for et stykke vildt. Denne disciplin er umådelig populær rundt omkring i verden, og er muligvis den form, der skal redde lerdueskydningen i fremtiden.

Ifølge en opgørelse der er lavet i år 2002 er der ca. 70 millioner sportsskytter i verden. Af disse får 390 stk. lov til at deltage ved OL i 2004, en nedgang fra 1992 på 50 stk. Det internationale forbund er af IOC blevet lovet, at der ikke vil blive skåret yderligere i deltagerantallet fremover. Jeg tror, at vi i fremtiden kan føje endnu flere gode resultater til, for historien har vist at vi her i Danmark er i stand til at hamle op med de store nationer i skydning, ikke mindst på lerduesiden. Her til sidst vil jeg gerne opfordre alle skytter til at værne om vor sport, bl.a. ved altid at udvise sportslig opførelse og ved at tænke på at hvad du gør i dag kan komme andre til skade eller til glæde i morgen.